industritekniker

Godt håndværk kræver fede skills

Normal 
 0 
 
 
 21 
 
 
 false 
 false 
 false 
 
 DA 
 X-NONE 
 X-NONE 
 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
 
 
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
       
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
      /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
	{mso-style-name:"Tabel - Normal";
	mso-tstyle-rowband-size:0;
	mso-tstyle-colband-size:0;
	mso-style-noshow:yes;
	mso-style-priority:99;
	mso-style-parent:"";
	mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
	mso-para-margin-top:0cm;
	mso-para-margin-right:0cm;
	mso-para-margin-bottom:10.0pt;
	mso-para-margin-left:0cm;
	line-height:115%;
	mso-pagination:widow-orphan;
	font-size:11.0pt;
	font-family:Calibri;
	mso-ascii-font-family:Calibri;
	mso-ascii-theme-font:minor-latin;
	mso-hansi-font-family:Calibri;
	mso-hansi-theme-font:minor-latin;
	mso-fareast-language:EN-US;}   Rasmus Elsborg Jensen har tidligere været shippingelev i New York og boet i Canada. I dag er han tilbage ved roret i PJ Diesel Engineering som General Manager. PJ Diesel Engineering servicerer og reparerer motordele på skibe og blev grundlagt i 1978 af Rasmus’ forældre Anne-Mette Elsborg og Peter Jensen. Virksomheden har i dag 45 medarbejdere.  Fremtidens Maritime Håndværker har besøgt Rasmus i Københavns Nordhavn for at tale om det at kunne et håndværk, at være lærling hos PJ Diesel Engineering og om et arbejde, hvor ingen dage er ens. 

Rasmus Elsborg Jensen har tidligere været shippingelev i New York og boet i Canada. I dag er han tilbage ved roret i PJ Diesel Engineering som General Manager. PJ Diesel Engineering servicerer og reparerer motordele på skibe og blev grundlagt i 1978 af Rasmus’ forældre Anne-Mette Elsborg og Peter Jensen. Virksomheden har i dag 45 medarbejdere.

Fremtidens Maritime Håndværker har besøgt Rasmus i Københavns Nordhavn for at tale om det at kunne et håndværk, at være lærling hos PJ Diesel Engineering og om et arbejde, hvor ingen dage er ens. 

DET ER FEDT AT KUNNE ET HÅNDVÆRK

Rasmus, du går hver dag på arbejde med en masse håndværkere. Kunne du godt tænke dig selv at have taget en erhvervsuddannelse?

”Ja, helt sikkert! Nogle gange når jeg går rundt herude, ser jeg én, der sidder og svejser og arbejder med meget, meget små ting, der skal have en helt bestemt temperatur og farve. Vi andre sidder på kontor og besvarer e-mails dagen lang, men ham her håndværkeren, han skaber virkelig noget.

Det han skaber kommer ud på en stor motor på et containerskib og skibet er afhængig af, at den del bliver installeret, for uden det vil skibet slet ikke kunne sejle – det er da langt mere wauw”.  

Men hvordan kan det være, at så få vil have en erhvervsuddannelse?

”Vi tror, at det har noget at gøre med opfattelsen af erhvervsuddannelserne, og det skal der arbejdes på! Folk har forskellige kompetencer og interesser - og dem skal man følge! Det ville jo være underligt, hvis alle passede ind i den samme form.”

Rasmus oplever, at mange er bange for at ende i jobkøen, når de er færdige med erhvervsuddannelsen. Men faktisk er der stor efterspørgsel på håndværkere i den maritime industri, og det forventes, at man vil mangle flere i løbet af de næste par år – så der er rigtig gode jobmuligheder, hvis du vil være maritim håndværker!

”Og så er det vigtigt at huske på, at man får løn under uddannelsen” afslutter Rasmus. 

EN VILD HVERDAG SOM MARITIM HÅNDVÆRKER

PJ Diesel Engineering søger en lærling fra industriteknikeruddannelsen. Fortæl lidt mere om at arbejde for jer.

”Vi har fundet ud af, at de gladeste medarbejdere er dem, der kommer lidt ud. Vi uddanner vores medarbejdere, så de både kan arbejde i workshoppen (læs: værkstedet) og på skibene. Det giver en god forståelse for produktets anvendelse at komme ud på skibene og se, hvordan det bliver installeret”.

Kommer medarbejderne også til udlandet?

”Ja, medarbejderne er med over hele verden. Man kan få at vide om morgenen – ’i eftermiddag rejser du til Singapore’ – og så flyver personen afsted med en komponent i kufferten.” På værkstedet viser Rasmus begejstret nogle komponenter frem, der koster flere millioner kroner. Så kan man godt forstå, at det kræver skills at kunne et håndværk.

Der er mange muligheder som maritim håndværker, og det er det, der gør det ekstra sjovt!

”Ingen dage er ens – der sker altid noget nyt. Men vi er fleksible, for vi har også medarbejdere, der aldrig kunne forestille sig at skulle rejse så meget, og dem har vi også arbejdsopgaver til.

En industritekniker kan sagtens blive skibsmontør og omvendt. En skibsmontør, der lige har stiftet familie og ikke vil rejse så meget, kan blive industritekniker. Hvis vores ansatte har interessen, så vil vi gerne efteruddanne.  Det er vigtigt ikke at låse vedkommende fast på uddannelse men i stedet se, hvad hun eller han gerne vil”.

ROBOTTER OG 3D-PRINT

Det sker en masse udvikling i den maritime industri. Hvad synes du er den sejeste udvikling?

”Det er 3D-print. Vi er i dag ikke langt fra at kunne producere komponenter i 3D i den maritime industri, hvilket allerede bruges inden for luftfart og bilindustrien. Det er kun et spørgsmål om tid, før det også bruges i den maritime industri.”

Han tilføjer at de unge, der bliver uddannet i dag, vil få mere erfaring med 3D-print. Men selvom vi begynder at lave komponenter i 3D-print, vil der stadig være behov for mennesker. Der skal stadig være mennesker til for at sørge for, at robotter kører optimalt.

Er du den næste maritime håndværker, der elsker dage, der ikke er ens, og som gerne vil springe jobkøen over, så er den maritime industri nok noget for dig! Og så er PJ Diesel Engineering en ret fed virksomhed. Måske er det her du skal starte din karriere, hvis du har de rigtige skills?


Smeden der blev industritekniker

Marc Banke Willumsen på 22 år, er vild med biler og bruger ofte fritiden på et værksted, hvor han enten skruer på sin egen bil eller hjælper med kammeratens bil. Marc arbejder som lærling hos Welltec, en maritim virksomhed, der udvikler og leverer teknologiske løsninger til olie og gasindustrien, og så er han ved at uddanne sig til industritekniker på NEXT - Uddannelse København. Men det var faktisk slet ikke sådan, at det startede.

I bedsteforældrenes fodspor

Marc startede med at ville være smed, men allerede efter et par uger havde de undervisning på værkstedet. Her så han nogle drejebænke og fræsermaskiner og spurgte hans lærer, hvad man skulle være for at betjene maskinerne. Han har nemlig altid kendt lidt til maskinerne, da begge hans bedsteforældre er industriteknikere.

”Da jeg var lille, rendte jeg altid rundt i deres værksted og fik lov at dreje lidt”

Alligevel har tanken om, hvad bedsteforældrenes uddannelse eller beskæftigelse var, aldrig strejfet ham. Men efter han havde snakket med hans lærer, fræsede han over til uddannelsen som industritekniker.

”Jeg synes, det er fascinerende at kunne skabe, lige hvad man har lyst til i enten metal, plastik eller andre materialer. Specielt her i Welltec, hvor jeg er nu, bliver der produceret serviceringsrobotter til olie og gasindustrien, og man får stor forståelse for rigtig mange forskellige materialer”.

Et drivende fælleskab

Marc fortæller, at arbejdet som læring hos Welltec er fyldt med fede oplevelser, man har fleksible arbejdstider, og det er fedt, at man hele tiden bliver udfordret.

"Det er en kæmpe fordel med al den nyudvikling, der foregår på Welltec. Det betyder, at der hele tiden skal produceres nye emner, og man bliver tildelt sværere og sværere opgaver efterhånden, som man viser, at man kan løse dem”.

”Man er med i et stort fællesskab herude. Det er, hvad der driver mig til at tage uddannelsen og møde op på arbejde hver morgen”

Tanker om fremtiden

”Jeg har ikke tænkt så meget over fremtiden endnu, men jeg håber, at jeg bliver i virksomheden, efter jeg er færdig med min uddannelse og bliver ansat til at køre 5-akset CNC-maskiner. ”

En 5-akset CNC-maskine bruges til emner, der skal have lavet huller i siden eller i specielle vinkler – mulighederne er næsten uendelige, fordi den har fem akser.

”Når man bruger alle fem akser på en gang, kan man lave nogle virkelig fede overflader og sjove ting. ”

Marc er dog stadig kun i gang med at lære maskinen at kende, men vi forstår godt, hvorfor han synes, det er spændende. Søger man på en 5-akset CNC-maskine på YouTube, kan man nemlig se lidt af, hvad den kan, og det ser for vildt ud!

Marc kommer til at fortælle mere om, hvad han laver på sin uddannelse og hos Welltec, så følg Fremtidens Maritime Håndværker på Facebook og se, hvad han laver af spændende ting. Vi glæder os allerede!

Se mere fra Welltec og hør Marc fortælle lidt mere om, hvad han laver hos Welltec

Hvad gør vi, når ingen vil studere til læge?

Det er selvfølgelig ikke sådan, det er. Der er stadig mange, der studerer til læge, og det ville heller ikke være godt, hvis det var sandt. Men hvad nu hvis det var sandheden for en anden dansk branche? Og hvad nu hvis det handlede om Danmarks mest globaliserede og succesfulde erhverv?

Det rimer mest på land

Danmark er blandt verdens førende maritime nationer – det er ret vildt. Endnu vildere er det, når man tænker på, hvor lille et land Danmark er. Kan du så forestille dig, hvor vigtig den maritime branche egentlig er for Danmark? Ved du egentlig, hvad den maritime branche er? Det lyder måske lidt som noget, der rimer på vand – og det gør det også lidt. Men det rimer mest på land! For der er masser af jobs til lands.

Der findes rigtig mange sjove og seje ting, man kan lave i den maritime branche. Du kan komme til at arbejde med robotter. Du kan også være med til at lave skibe – og her er der altså tale om skibe, der er så store, at du skal gå 1 kilometer for at komme hele vejen rundt om det. Og et skib der er så stort, har brug for en stor motor. Der findes nogle motorer til skibe, som er 30 meter lange. Det er altså det halve af Det Gyldne Tårn i Tivoli! Måske skulle du blive maskinmester eller industritekniker?

Hele Hillerød mangler

Men problemet er desværre at i dette spændende, globaliserede og succesfulde erhverv, der mangler der rigtig mange ansatte. Så mange, at maritime virksomheder overvejer at flytte væk fra Danmark. Grunden til det er, at man regner med, at der om mindre end 9 år, vil mangle omkring 30.000 metalarbejdere i den maritime branche. Det er næsten lige så mange mennesker, som der bor i Hillerød.

Det er både ærgerligt og underligt, at der mangler så mange. Især fordi der er så mange spændende jobs. Du kan læse om nogle af de uddannelser, som du kan tage, hvis du gerne vil arbejde i den maritime branche her på bloggen. Og hvis du vælger sådan en uddannelse, så er du med til at redde en hel industri og ikke kun menneskeliv! Det er altså ret sejt. Desuden betyder manglen på medarbejdere også, at arbejdsløsheden er lav, og du kan derfor nemt få et godt betalt job, når du er færdig. Du hjælper dem, og de hjælper dig. Kunne det være bedre?

Kan man arbejde med skibe på land?

Foto: Morten Holtum

Foto: Morten Holtum

Har du hørt om den maritime branche, men tænkt at det ikke er noget for dig, da du ikke er interesseret i at arbejde ude på havet? Så er du helt forkert på den, for der findes masser af jobs til lands – også selvom du tager en maritim uddannelse.

Tro om igen!

Har du egentlig hørt, at der er noget, der hedder den maritime branche? Har du tænkt over, hvad det er for en branche? Måske har du hørt om den, og du tænker, at det er en branche med folk der arbejder ombord på skibe? Det er ikke helt forkert – men det er heller ikke rigtigt.

I den maritime branche finder man både rederier og virksomheder, der bygger skibe og udvikler udstyr til skibene. Den maritime branche er en del af det, vi kalder for Det Blå Danmark. Det Blå Danmark er også shippingindustrien, som er dem, der sørger for, at der bliver fragtet varer rundt mellem landene på verdenshavene.

LÆS MERE: Et hav af muligheder – hvad venter du på?

Men det er også lidt forvirrende, at man ikke behøver at arbejde ombord på et skib, når man arbejder i en branche, der har med skibe og søfart at gøre. Selvfølgelig er der nogen, der skal styre skibet, men du behøver ikke at arbejde ude på havet, bare for at blive en del af den maritime branche. Vidste du egentlig, at Danmark er blandt verdens førende maritime nationer?

En motor på højde med tre giraffer

Men hvad kan du så lave, hvis du gerne vil arbejde i denne kæmpe industri, men helst bare vil arbejde til lands? Nogle af arbejdsopgaverne i de store danske maritime virksomheder er at bygge motorer til skibe. I Danmark er verdens største og stærkeste skibsmotor blevet bygget. I 2007 var den største motor 29 meter lang og 14,6 meter høj. Det betyder, at den var lige så høj som tre giraffer, der stod oven på hinanden!

Du kan også få et arbejde hos et skibsværft. Et skibsværft er hvor skibe og både bliver bygget, og det er også her de skal hen, hvis der er noget, de skal have repareret. Et skib består af rigtig mange dele og rigtig mange metalplader, så hvis du synes det kunne være sjovt at arbejde med metal, er det en rigtig god ide, at få arbejde som eksempelvis industritekniker i den maritime branche. Nogle skibe er 400 meter lange – så der er altså ret meget, der skal bygges.

Det kræver særlige kompetencer

Når skibet og motoren er bygget, så skal der også være elektricitet ombord på skibet. Hvis du godt kunne tænke dig et anderledes job som elektriker, så skulle du måske netop overveje den maritime branche. Der er brug for elektrikere i denne branche, og så er det et job fyldt med spændende udfordringer. Derfor er der brug for nogle helt særlige kompetencer.

Helt simpelt kan man sige, at Det Blå Danmark består af shipping industrien, som er dem der fragter varer rundt på verdenshavene og den maritime industri, som laver skibe, udstyr til skibe og også har med serviceopgaver for skibe at gøre. Så der er masser af jobs til dig, der gerne vil arbejde med skibe, men ikke vil arbejde på havet.

Et hav af muligheder - hvad venter du på?

Hos Projekt Fremtidens Maritime Håndværker, fokuserer vi på de maritime erhvervsuddannelser. Men hvad er en maritim erhvervsuddannelse egentlig? Og hvad vil det sige at være en del af Det Blå Danmark?

Til lands og til vands

Det Blå Danmark er en betegnelse, der bruges til at samle alle de maritime og søfartsrelaterede virksomheder og erhverv, der findes i Danmark. Dette indebærer blandt andet store rederier, uddannelsesinstitutioner og industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr og service til skibe.

Faktisk er Det Blå Danmark det mest succesrige og globaliserede erhverv i Danmark. Derfor er der også brug for nogle dygtige og højtkvalificerede medarbejdere. Mange af disse medarbejdere har en erhvervsuddannelse som eksempelvis smed eller elektriker.

LÆS MERE: Smedeuddannelsen: Kan du bruge både hænder og hoved?

At arbejde i Det Blå Danmark betyder ikke, at man skal arbejde på et skib. Der findes mange store maritime virksomheder, hvor medarbejderne arbejder til lands. Og der er brug for mange virksomheder. Afhængigt af hvor stort et skib, der skal leveres udstyr til, kan der være mellem 1.000 og 2.500 virksomheder, som hjælper med det.

Skal du lave motoren til verdens største skib?

En maritim erhvervsuddannelse er en erhvervsuddannelse som eksempelvis industritekniker, automatiktekniker, smed og elektriker. Herefter får du en praktikplads hos en maritim virksomhed, så du netop opnår de kompetencer, der er brug for.

Noget at det kan man komme til at arbejde med, er at udvikle udstyr og dele til brug på skibe. Det kan eksempelvis være dele til motoren. Man Diesel & Turbo, som er en stor dansk maritim virksomhed, har været med til at lave motoren til verdens største containerskib!

FUN FACT: Hvis du går hele vejen rundt om skibet, har du næsten gået en kilometer, da skibet er 400 meter langt og 59 meter bredt. Det betyder også, at den næsten er fire fodboldbaner lang.

Man får en god løn, når man arbejder i Det Blå Danmark. Ser man på den gennemsnitlige løn for en medarbejder i Det Blå Danmark, er den højere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Der er altså mange gode grunde til at arbejde i den maritime branche.

Der er brug for dig

I Danmark er der rigtig mange mennesker, der arbejder i den maritime branche. Faktisk er der ansat omkring 115.000 mennesker i Det Blå Danmark – enten direkte eller indirekte. Af alle dem har 40 procent en erhvervsuddannelse.

Desuden er Danmark en af verdens største shipping nationer, så det er en rigtig vigtig del af Danmark. Du kan både komme til at arbejde på land og til vands. Hvis du synes, det kunne være spændende at sejle, kan du tage maskinmesteruddannelsen eller videreuddanne dig til maskinmester, efter du har taget en af de andre maritime erhvervsuddannelser.

Uanset hvad har Det Blå Danmark hårdt brug for dig! Det forventes, at der om fire år vil mangle hele 20.000 medarbejdere inden for jern- og maskinindustrien, og mange af disse er ansatte i den maritime industri. Så med en maritim erhvervsuddannelse kan du forvente god løn, masser af muligheder og et fedt job! Hvad venter du på?

Industritekniker: Gode muligheder for videreuddannelse

Foto: Morten Holtum

Foto: Morten Holtum

Industriteknikeruddannelsen er en mindre kendt uddannelse, der ikke er som alle andre erhvervsuddannelser. Desuden er der i dag hårdt brug for faglærte industriteknikere. Men hvad er en industritekniker egentlig?

Ingen kedeldragter som industritekniker

Det er ikke alle, der kender til industriteknikeruddannelsen, og det er bestemt heller ikke alle, der ved, hvad jobbet egentlig går ud på. Uddannelsen kræver, at du er kreativ og kan være meget præcis. Hvis du tror, det er sjovt at arbejde med store maskiner, er det måske en uddannelse for dig.

Gennem uddannelsen lærer du at installere og reparere maskiner. Eksempelvis kan du komme til at arbejde med store kraner og skibsmotorer. Du får færdigheder i svejsning, mens du også lærer at programmere computerstyrede programmer. Til forskel for smedeuddannelsen kommer du ikke til at svejse, men skal i stedet forme metalstykker i en kæmpe computerstyret maskine.

Derfor er det også en anderledes erhvervsuddannelse, da den netop ikke kræver kedeldragt og hovedet begravet blandt tandhjul. I stedet foregår jobbet ofte i et rent miljø hos en virksomhed. Her skal du sidde ved en skærm, hvor en computer er koblet sammen med en avanceret maskine.

EUX og videreuddannelse

Uddannelsen er bygget super godt op, hvor du kommer til at skifte mellem at være på skole og i praktik. Derfor får du mulighed for at arbejde med det, du får undervisning i, mens du stadig er i gang med din uddannelse.

Hvis du drømmer om at videreuddanne dig, har du en masse muligheder efter endt uddannelse. Industriteknikeruddannelsen kan tages som EUX, hvilket betyder, at du både får en erhvervsuddannelse og en STX uddannelse på samme tid.

Tager du den almindelige industriteknikeruddannelse, har du blandt andet mulighed for at læse til maskinmester eller driftsteknologi offshore. Du kan også tage en akademiuddannelse inden for innovation og produktionsoptimering. Læs mere om erhvervsuddannelsen hos Københavns Tekniske Skole.

God løn og jobmuligheder

Som faglært industritekniker har du god mulighed for at finde et job. Der er stor efterspørgsel på dygtige og ambitiøse industriteknikere, hvilket er en fordel ved at tage uddannelsen. Desuden kan du forvente en god løn. Månedslønnen som industritekniker ligger et sted mellem 30.000 kr. og 50.000 kr.

Se videoen med Emil, som er i gang med industriteknikeruddannelsen her

5 hurtige om industriteknikeruddannelsen...

Industriteknikeruddannelsen er en blandt mange erhvervsuddannelser, der har behov for meroptag frem til år 2020, hvis der skal være faglærte nok til at imødekomme efterspørgslen. Niels Bylund fra industriens uddannelser har spurgt Denni Kragh 5 hurtige spørgsmål. Denni er driftsleder og ansvarlig for blandt andet industriteknikerlærlingene på MAN Diesel & Turbo.

Hvad er din funktion?

Jeg er driftsleder, men jeg er også ansvarlig for lærlingene på både industritekniker-, automatiktekniker- og maskinmesteruddannelserne. Vi har cirka 13-15 industriteknikerlærlinge hvert år. Jeg er selv uddannet industritekniker, men det er tilbage i en tid, hvor det hed maskinarbejder.

Hvornår er det især fedt at arbejde med industriteknikere?

Jeg synes, det er fedt til hverdag, når de unge eksempelvis har lavet et program på en af vores CNC-styrede maskiner, og når emnet så kommer ud og ligner det programmerede. Eller når lærlingene, der roterer rundt på fabrikken ser, hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor det, de lavede ved den anden maskine, var vigtigt i forhold til den videre produktion.

Hvad er det bedste ved industriteknikeruddannelsen?

At vi får en medarbejder med en alsidig baggrund, fordi vi både reparerer og fremstiller dele til 2-takts dieselmotorer hos MAN Diesel & Turbo. Vi har brug for teknikere på alle niveauer, og med en grunduddannelse er man godt klædt på til at bygge videre på sin industriteknikeruddannelse, hvis man har lyst til det.

Hvad er den største udfordring ved industriteknikeruddannelsen?

Den største udfordring er at få folkeskoleelever til at synes det samme som os – at det er en spændende og alsidig uddannelse, man får som industritekniker. Det er en udfordring at klæde skolevejlederne i folkeskolen på, så de er i stand til at vejlede deres elever om industriteknikeruddannelsen – og få dem til at indse, at det ikke kun er røg, støj og møg, men at det er en teknisk uddannelse, som man ikke bare tager, men som man skal arbejde på at få.

Hvorfor er industriteknikeruddannelsen vigtig for jer (MAN Diesel & Turbo)?

Industriteknikeruddannelsen er den uddannelse, der passer til vores produktion, og vi har næsten 200 industriteknikere ansat. For os er det vigtigt, at vi får medarbejdere, der har en bred viden om bearbejdningsteknik, og i øvrigt har en god grunduddannelse, og så er det vigtigt, at vi kan bruge dem rundt om i hele virksomheden.

 

Du har uanede jobmuligheder efter endt erhvervsuddannelse

5.500 nye fuldtidsstillinger og uanede jobmuligheder efter endt erhvervsuddannelse

I løbet af det sidste år er der kommet over 5.500 nye fuldtidsstillinger i Danmarks industrisektor. Det er faktisk en fremgang, der har været i gang i otte kvartaler i træk – siden 2013.

Stigningen i nye fuldtidsstillinger kommer kun til at blive øget i fremtiden, da udlandet i endnu højere grad begynder at købe danske varer.

Med erhvervsuddannelsen industritekniker er det en vigtig del af arbejdet at programmere maskiner, der bliver styret af computere. Det er kun din fantasi der sætter grænserne for mulighederne.

Måske er det dig, der i fremtiden skal programmere en maskine, som skal slå en af verdens bedste bordtennisspillere?

Som industritekniker er du med de rette kvalifikationer sikret et job. Virksomhederne skriger efter dig!

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=tIIJME8-au8[/embed]

Måske er du ikke så meget til computere, men har du så set, hvor godt en teknikeruddannet, der arbejder som fx maskinchef, maskinofficer eller som skibsmaskinist rent faktisk tjener? Se vores indlæg fra tidligere HER

Hvorfor skal du vælge en erhvervsuddannelse?

Hvorfor vælge en erhvervsuddannelse?

Mød Emil, som er 19 år gammel og i gang med en EUX-uddannelse som industritekniker. Den 4-årige uddannelse rummer både de boglige udfordringer fra gymnasiet og de praktiske fra erhvervsuddannelsen.

Emil har valgt EUX, da han er ret nørdet med teknik og elsker at bruge sine hænder.

"Det fede ved EUX er, at man er ligeså godt stillet som sine venner, der tager en gymnasial uddannelse, når det kommer til at læse videre, man får bare også den praktiske erfaring med. Det er win - win. Uddannelsen er spændende men hård. Det er ikke noget man bare lige gør - det syntes jeg er fedt."

Emil havde overvejet gymnasiet, men valgte EUX da det passer perfekt til hans drøm om at blive ingeniør.

Mød også forældrene til Emil, hvor mor har taget en gymnasial uddannelse og far har en erhvervsuddannelse i ryggen.